GF, kom til træning, helligdagslukket

Kære medlem i B1960 Badminton

Vi håber, I nyder påskesolen. Her er lidt nyt fra klubben.

Den korte udgave: kom til GF, kom til træning og hold øje med helligdagene.

GF!
Først skal vi minde jer om, at årets generalforsamling. Vi håber, I vil prioritere at komme og deltage. Det er en god lejlighed til at ses og lære hinanden bedre at kende. Og forenings- og bestyrelsesarbejdet er grundlaget for klubben og forudsætningen for at vi alle kan spille vores favoritsport til billig mønt i Nørrebrohallen.

Den afholdes d. 13. april 2023 kl. 18.30 i Nørrebrohallen. Skriv retur på denne mail, hvis du kommer.

Fremmøde til træning.
Vi vil også gerne slå et slag for, at vores medlemmer kommer til træning. Vi havde jo en god fremgang med nye medlemmer henover nytår, hvor vi lukkede for medlemslisten. Men den seneste måneds tid har vi om torsdagen været ca. 14 spillere i snit. Det er lidt for lidt. Vi overvejer nu i bestyrelsen at åbne op for optag af nye medlemmer.

Dermed er opfordringen klar til vores 30+ medlemmer: Brug dit medlemskab, og spil noget badminton 🙂

Helligdage.
Hallen er lukket på helligdage. I det resterende af sæsonen er der lukket følgende dage.

Torsdag 6 april / skærtorsdag.
Mandag 10 april / 2. påskedag.
Mandag 1 maj / arbejdernes internationale kampdag
Torsdag 18 maj / kr. himmelfartsdag.
Mandag 29 maj / 2. pinsedag.
Mandag 5 juni / store bededag.

Sommerpause.
Vi håber at kunne lave en afsluttende sommerturnering i hallen og sommerfest i Nørrebroparken.
Sidste dag inden sommerferien er torsdag d. 29 juni.

I juli måned har vi 2 baner om torsdagen til de dedikerede spillere. Mandage er der ingen baner.

Opstart på 2. halvsæson er mandag d. 31 juli og torsdag d. 3 august.

Vi ses på banerne!

På vegne af bestyrelsen.