Intro til nye medlemmer

Velkommen til Nørrebros hyggeligste badmintonklub.

I B1960 er vi en gruppe øvede spillere, der nyder at holde os i form med badminton. Ambitionsniveauet er sat efter, at vi skal have det sjovt, men vi er mange, der går op i spillet. Du passer ind, hvis du har spillet en del, men primært betragter dig selv som motionist, der kan undvære turneringsspil i weekenden og holder af at deltage i et hyggeligt socialt arrangement i ny og næ.

Klubben har baner to dage om ugen. Den primære træning er om torsdagen fra 20-22, hvor vi råder over fem baner. Mandage råder vi over tre baner (denne dag er det i Hal 1B, bane 8-10 – dvs. den modsatte ende af hallen). Alle klubbens medlemmer er velkomne begge dage. Gæstespillere bedes dog kun møde op om torsdagen og skal aftale prøvespil via hallo@b1960badminton.dk.

Nørrebrohallen råder over omklædningsrum, og det er muligt at bade efter træning. I Foyeren er der altid medarbejdere til rådighed, der kan hjælpe dig med at finde rundt i hallen. Du kan både benytte indgangen ved Bragesgade 5 eller direkte fra ”den røde plads”. Når du er tilmeldt, skal du blot dukke op og annoncere din ankomst hos de øvrige spillere. Husk at medbringe din egen ketcher.

Klubben har en kort opvarmning og derefter sættes hold ved hjælp af en tavle. Husk at få hjælp til at sætte dit navn på tavlen, når du ankommer. Vi når typisk tre runder med kampe i løbet af en almindelig torsdagstræning (ca. 30-40 minutter pr. kamp).

Tilmelding

Kom til en hyggelig prøvetræning – det koster 50 kr. inkl. bolde (et fuldt kontingent koster 450 kr. pr. halvår inkl. bolde).

Torsdage kl. 20.00-22.00, bane 1-5 i hal 1A

Du kan kontakte klubbens formand, hvis du har spørgsmål eller ønsker at spille med. Klubben henvender sig primært til øvede og let øvede spillere. Fortæl derfor lidt om dine badmintonevner ved kontakt. Skriv til Anders Rune Munch på hallo@b1960badminton.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig. Du kan betale til kasseren på dagen.

Hvis du efter prøvetræning har lyst til at blive en del af vores hyggelige forening så skriv igen til hallo@b1960batminton.dk om dit ønske. Hvor klubben derefter vil svare dig efter nogle dage om du kan blive optaget i klubben. Derefter når kontigentet er betalt er du en del af klubben og velkommen til.

Når du er blevet medlem anbefaler vi at at du melder dig ind i vores facebook gruppe for medlemmer som vi bruger som vores kommunikation kanal m.m.